lørdag den 29. august 2015

Parque fundidora og Paseo Santa Lucía

Det er som om at der ophober sig mere og mere ufortalt. Dette bliver første af de omtalte oplevelses indlæg, som hver bliver med lidt billeder tilknyttet et par ord om de steder, vi har besøgt indenfor den sidste måned.

En af de første ting vi besøgte og så, var centrum af byen, Macroplaza, og herefter Parque Fundidora og Paseo Santa Lucía (Santa Lucía Riverwalk). Vi mødtes med Migueh (fra Intégrate), Fernando, Chrissy, Svenja, Isabel og Nick for første gang i centrum og hægtede os på deres tour.

Parque Fundidora er en park midt i Monterrey, igennem løber en kunstig flod (Santa Lucia), her kan man komme på kanalrundfart og høre en monoton mexicaner fortælle muligvis spændende ting på spansk. Det er ikke utænkeligt, at jeg ville kunne forstå, hvad der blev sagt, hvis jeg gjorde mig umage, men helt ærligt så rækker min opmærksomhed ikke langt, når fortælleren insisterer på at tale, som var han igang med en opremsning af kyllingepriser op igennem 1900 og 2000-tallet. Men det er en flot lille sejltur og der er en lille brise man kan hygge sig med i de konstante 35 grader.
Parque Fundidora er i virkeligheden et gammelt stålværk og en af de gamle baljer er blevet lavet om til et "springvand" i Santa Lucía. Kyllingeprisopremseren fortalte, at der kan være omtrent tre ton stål i sådan en fætter (ud fra min hukommelse, tag ikke mine ord for fakta).

Isabella på kanalbåden

Lidt af udsigtens fra kanalbåden

Vi kalder bygningen håndtasken - men hvad den hedder i virkeligheden har vi ikke taget os tid til at finde ud af endnu.

Vores smukke bjerg - Cerro de la Silla, som er Monterreys vartegn

Springvandsdims der engang har været brugt til store mængder stål

Noget af det gamle stålværk. Bygningen er museum og restaurant nu.

Isabella foran dimsen... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar